Diabetes stress og angst

Diabetesstress kan komme til udtryk på mange forskellige måder og belastningsgraden kan på samme måde være på forskelligt niveau.

Fælles for de unge der starter på Solglimt er, at Stress ofte er kommet snigende i teenageårene og med tiden har fået lov til at invalidere deres liv mere og mere.

At især teenageårene er en yderst sårbar periode, i forhold til at udvikle stress, er ikke så mærkeligt. Disse år er i forvejen et virvar af følelser og udviklingsprocessor, i en fase hvor den enkelte har brug for ro til at opbygge egen identitet og personlighed.

Der kan være mange faktorer, der spiller ind når unge med diabetes får stress og ind imellem er det mængden af disse faktorer på samme tid, der er udslagsgivende. Det kan være svært for udefra kommende at forstå, hvorfor lige diabetes skulle være specielt stressende at leve med, vi vil derfor her forsøge at beskrive de faktorer, der kan gøre sig gældende for en teenager med diabetes og i særlig grad belaste de teenagere, der er særlig sårbare.

Diabetesstress er overordnet en stresstilstand, hvor mennesker med diabetes oplever forskellige negative følelser og reaktioner som træthed, uro, frustration, dårlig samvittighed, skam, mindreværd, afmagt osv. Overordnet set handler diabetesstres om, at man føler sig udkørt og overvældet af sin diabetes.

En følelse af at være anderledes end dem man ønsker at spejle sig i
Hvis denne følelse bliver meget udtalt for den enkelte, vil man have behov for at skjule sin diabetes. Det betyder grundlæggende, at den unge vil undgå at måle sit blodsukker og tage insulin foran sine kammerater med dertil hørende dårlig regulering. Han/hun vil heller ikke have lyst til at sætte sine kammerater ind i de risikobetonede situationer man kan komme ud for, hvis ens blodsukker bliver faretruende lavt og man har behov for andres hjælp. At skjule sin diabetes bliver en selvforstærkende faktor i den alenefølelse mange unge med diabetes føler.

Angsten for at miste kontrollen
Når man ikke ønsker at dele sin situation med andre, står man med hele ansvaret selv. De fleste med diabetes vil ind imellem opleve angsten for at komme til at ligge lavt i blodsukker(hypoglykæmi). En tilstand hvor man i første omgang mister fokus og handleevne men som i sidste ende kan ende i chok og en krampereaktion. Disse unge forsøger derfor ofte, at ligge i den lidt høje ende af blodsukkerskalaen, for derved ikke at skulle forholde sig til risikoen. På sigt er høje blodsukre dog meget belastende for kroppens organer og det dræner for energi hos den enkelte, hvilket igen giver den unge problemer med at følge med på de andre unges niveau.

Løsrivelse
En naturlig udvikling i teenageårene er, at begynde en løsrivelse fra sine forældre og forsøge at udforske verdenen på egen hånd, med de sejrer og nederlag det naturligt fører med sig. Denne løsrivelsesproces kan blive vanskelig, når man har diabetes. Ofte har forældrene været meget inde over kontrollen og reguleringen i de tidlige barneår, hvilket har aflastet barnet, men også givet  forældrene en tryghed. Når den unge så begynder, at færdes på egen hånd, glemme at give besked om hvor de er, komme senere hjem end aftalt, ikke tage telefonen, drikke sig alt for fuld osv. osv. så opstår der ofte angst hos de forældre, der sidder der hjemme og venter. Det faktum at diabetes ofte etablerer en ekstra navlestreng mellem forældrene og de unge, kan føre til nogle meget uhensigtsmæssige mestringsstrategier hos den unge. Dette kan komme til udtryk igennem nogle meget voldsomme reaktioner hos barnet/den unge, der forventeligt reagerer desperat, impulsivt og umodent. Ofte starter den uhensigtsmæssige adfærd med tiltagende løgne, normbrydende adfærd og selvskade hos barnet/den unge. I sidste ende bliver det en ond spiral, der skaber høj grad af stress i hele familiesystemet.

komorbiditet (flere diagnoser eller problemstillinger)
En anden faktor er, hvis man ud over diabetes lider af en anden enten psykisk eller neurologisk lidelse. Det kan være f.eks. ADHD, kognitive problemstillinger, hjerneskader eller udviklingsforstyrrelser. Diabetes kræver forholdsvise gode evner inden for de eksekutive funktioner så som overblik, systematik og impulsstyring. Disse funktioner er udfordret hos alle teenagere, men i høj grad hvis man lider af nogle af ovenstående udfordringer. Stress er derfor hyppigt set hos unge med komorbiditet, da de ikke kan klare den belastningsgrad de er udsat for. Selvmedicinering og selvskade kan uden den rette hjælp blive en uhensigtsmæssig løsning for dem.


Angst
Fælles for alle ovenstående problematikker er, at de unge ved en længerevarende påvirkning af stress kan udvikle angst. Udvikler man angst, vil kroppen naturligt forsøge at undgå de situationer der kan udløse angst. Disse situationer bliver ofte hyppigere og hyppigere og til sidst trækker den unge sig måske helt ind på værelset uden meget kontakt til omverdenen. Desværre ser vi ofte, at diabetes har givet den unge mulighed for at lave denne tilbagetrækning, uden at netværket helt har opdaget hvad der reelt var galt før det blev rigtig slemt. Det er blevet accepteret, at det er pga. diabetes, at den unge ikke møder op i skole, går før hjem før tid eller får problemer med at indgå i det sociale liv.

Læs mere om diabetes stress og komorbiditet på diabetesforeningens hjemmeside:

https://diabetes.dk/diabetes-1/diabetes-og-psyken/diabetesstress.aspx 

https://diabetes.dk/fagfolk/materiale/diabetes-og-adhd.aspx

HAR DU SPØRGSMÅL?

KONTAKT INSTITUTIONEN HER, OG VI VENDER TILBAGE HURTIGST MULIGT