Hvis vedkommende er det, aftales et forbesøg på Solglimt, hvor barnet/den unge med forældre samt sagsbehandleren deltager. På dette møde, vil medarbejdere fra Solglimt deltaljeret orientere om stedets tilbud og forventninger, ligesom der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.
Hvis alle parter herefter er enige i, at et ophold på Solglimt er en god ide, aftales dato for indflytning under forudsætning af, at der er ledige pladser. Hvis ikke, sættes barnet eller den unge på en venteliste.
Det er i denne forbindelse vigtigt, at der før indskrivning er truffet beslutning om skoleplacering, uddannelsessted eller arbejdsplads, hvis det på nogen måde er muligt. Det er Odsherred Kommunes PPR, som vurderer, hvilket undervisningstilbud barnet / den unge skal tilbydes.