Udtagelser
Solglimt består af to afdelinger, Skovly og Granly, der er delt op i 2 huse på samme matrikel. I hvert hus er der plads til 8 børn og unge. Derudover har Solglimt 2 botrænings lejligheder også på samme matrikel. Under visitationen vurderer ledelsen, i samråd med personalet, hvilket hus der i sammensætningen af unge passer bedst til den enkelte. For at denne strategi kan lade sig gøre, bestræbes der på kun at have 6 unge på hver afdeling, så tomme værelser altid står klar. Hver ung har eget værelse, Solglimt sørger for at værelset er møbleret inden indflytning, men man får selv lov til at sætte sit præg med plakater og personlige ting.
Til afdelingerne er der tilknyttet socialpædagogisk og sundhedsfagligt uddannet personale, med efteruddannelse i håndtering og behandling af diabetes. Personalet har mange års erfaring med børn og unges liv med en kronisk sygdom som diabetes. Dagligdagen følger en fast struktur med hensyn til boldsukkermålinger, måltider, motion mm. med henblik på, at skabe de bedste rammer for en velreguleret diabetes. Husene tilstræber en rolig og hyggelig atmosfære samt hjemlige omgivelser i fælles opholdsrum.
Børn og unge på Solglimt har eget værelse, som er møbleret ved indflytning. De unge står selv for indretning samt for den ugentlige rengøring af værelset. Desuden deltager alle i de praktiske gøremål i dagligdagen.
Alle børn og unge skal være tilknyttet en dagaktivering uden for Solglimt, såsom folkeskole, EGU, FGU, STU, gymnasium, arbejde eller lignende. I perioder kan Solglimt etablere hjemmeundervisning, hvis barnet/den unges tilstand kræver dette. Det vil dog altid være et mål for opholdet på Solglimt, at indgå i aktivering uden for Solglimt, da dette er med til at skabe det selvværd vi ønsker for den enkelte.